En hyldest til Leonard Cohen

By June / last year

Søndag d. 6. marts kl. 20 i Sankt Matthæus Kirke, Kbh V

Birds On The Wire – a tribute to Leonard Cohen. Aka BOTW. Et af de få, men udsøgte bands, der stadig kan lokke mig til at finde mine saxofoner frem. Og der skal efterhånden noget til, efter at jeg har valgt at fokusere på at skrive og synge mine egne sange.

BOTW Light - 2016-02 FB-eventbannerSiden skuespiller og sanger Jacque Lauritsen startede BOTW helt tilbage i 1999, har bandets passion for Cohens smukke sange og rørende, underfundige poesi fået os til igen og igen at stable koncerter på benene. Typisk er der gået 1-2-3 år imellem koncerterne, som til gengæld plejede at finde sted i et udsolgt Vega. Endda på trods af skarp konkurrence fra Mesteren selv, som turnerede flittigt i DK og omegn i samme periode.

Både ældre og nyere, kendte og knap så kendte Cohen-sange har gennem årene været på sætlisten. Såsom Suzanne, Sisters of Mercy, Joan of Arc, Famous Blue Raincoat, First We Take Manhattan – osv osv…

Nu sprænger vi så den fysiske ramme og spiller for første gang ever uden for Vega! Vi bliver dog i nabolaget – Matthæuskirken befinder sig kun et stenkast derfra.

Vi glæder os meget til at spille i kirkerummet, som jo har en helt anden stemning og akustik end almindelige spillesteder. På grund af netop akustikken, stiller vi op med en mindre og unplugged besætning, som består af:

Birds on the Wire - Sankt Matthæus Kirke marts 2016Jacque Lauritsen – lead vocal & akustisk guitar
Evy Krogh – kor
Marianne Dollerup – kor
June Beltoft – saxofoner
Jakob Stenz – tangenter

OBS!! Der er gratis adgang, men det tilrådes at bestille billet på forhånd. Dem med billet i hånden vil have 1. prioritet i indgangen.

Check også:
Birds On The Wire på Facebook…
Birds On The Wires hjemmeside…