Min hidtil yngste fan

By June / 6 years ago

For nogle uger siden spillede jeg et solo-gig på Gudhjem Røgeri. Det var udendørs og bevares, solen skinnede da, men da den var gået ned blev det alligevel temmelig koldt…

Det var heller ikke fordi det ligefrem vrimlede med gæster den aften, men jeg må sige at de som var der til gengæld var meget trofaste. Faktisk var der flere som liiiige blev lidt længere selvom de egentlig var ved at bryde op. Bl.a. Amanda og hendes familie.

Amanda havde over flere omgange siddet og fulgt meget indgående med i hvad jeg sang og spillede. Og i pauserne mellem sættene talte vi sammen. Her fortalte hun at hun var 7½ år og også gerne ville synge. Så det havde vi nogle hyggelige små samtaler om.

Det er altid dejligt hvis man kan så nogle små frø i de unge mennesker. Hvem ved, måske er det en dag Amanda som sidder med en guitar og spiller sine egne sange… Det vil tiden vise.

Men Amanda – tak fordi du kom den aften. Dejligt at hilse på dig – og det kan jo være vi ses igen en anden gang.

Kærlig hilsen
June