Nye singler på vej

By June / 3 years ago

Inden længe kommer jeg med mit bud på et bidrag til DIN sommers soundtrack!

Sidste år kom Heaven Help My Heart til at rotere i P4 i et halvt års tid hen over sommeren. Nu er jeg og Mogens Binderup, producer på førnævnte radiohit, i gang med to nye singler.

Og jeg skulle da lige hilse og sige at DET KOMMER EDDERBUG’ME TIL AT LYDE FEDT!!

Jep, han kan sit kram, ham Mogens…

En anden som også kan sit kram er James Thomas, som jeg fik til at indspille min sangstemme. Han bor på samme ø som jeg, så det var lidt nemmere end at tage helt op til Aalborg, hvor Mogens har sit studie. Så forleden dag havde vi, James og jeg, en særdeles effektiv session hvor vi fik en masse fine optagelser i kassen. De optagelser er Mogens nu i gang med at redigere…

Og hold nu op, hvor føler jeg mig priviligeret at få lejlighed til at lave musik med så dygtige folk! Det kan jeg især takke min kære komponistforening DPA for. De har nemlig ved at tildele mig et legat, gjort at jeg har råd til projektet. Så TAK for det!

Jeg glæder mig SÅ meget til at høre det færdige resultat – og ikke mindst dele det med dig og resten af Verden.

…og det var jo denne her som spillede i P4 sidste år: