• Home  / 
  • Sparring til din musik 

Sparring til din musik 

June Beltoft - få hjælp til din sangskrivning

Tag din sangskrivning til næste level. 

Du laver musik i din fritid som amatør, om end på et vist niveau. Og du efterlyser noget feed back og sparring til din sangskrivning og/eller demoindspilninger. Eller noget rådgivning i forhold til hvordan du får din musik ud i verden. 

Det kan jeg tilbyde dig:

  • Feed back på din sangskrivning og dine demoer: Er der en tekst eller melodi der driller? Trænger du til nye idéer og indfaldsvinkler? Vil du prøve kræfter med cowriting? Eller vil du gerne have noget kvalificeret generel sparring i forhold til at få løftet din musik et niveau (eller flere) op? 
  • Min sangstemme på dine tracks: Jeg er lynhurtig til at lære korstemmer - eller til finde på kor, der lyder fedt. Og jeg er superskarp til at dubbe en korstemme (altså synge nøjagtig det samme en gang til). Jeg giver også gerne et skud på lead-vocalen. Vi kan enten mødes der hvor du plejer at indspille - eller du kan sende mig dit track og så indsynger jeg i mit eget hjemmestudie og sender optagelserne til dig. 
  • Hjælp til at komme i gang med Facebook, Youtube, Instagram m.m: Du ved jo godt at du er nødt til at være på nettet, hvis nogen skal opdage din musik, men du får ikke rigtig gjort noget ved det... Lad mig hjælpe dig i gang. Jeg har i årevis kørt mine egne profiler på ovennævnte sociale medier. Plus min email-liste. Og så har jeg en uddannelse i Online Marketing fra Bigum & Co / Cph Business Academy. 
  • Rådgivning hvis du vil udgive din musik: Hvordan får man sin musik på Spotify, iTunes og alle de andre musiktjenester? Hvordan udgiver man en CD? Med en CD og flere singleudgivelser i bagagen, kan du få tips og gode råd til hvordan du udgiver din musik. 
  • Nodeskrivning. Vil du have din sang skrevet ud med melodi og becifring? Skal du have fx blæsere eller strygere i studiet? Jeg skriver noder til de fleste instrumenter i nodeprogrammet Finale. Har skrevet stakkevis af noder til eget brug, til undervisning - og har i små 20 år i perioder arbejdet for Anne Linnet og har efterhånden sat det meste af hendes bagkatalog på noder.
  • Software til musik- video- og billedredigering: I mit arbejde omkring min egen musik, håndterer jeg forskellige typer software, såsom fx ProTools (optagelse og redigering af lyd), Photoshop og Vegas Movie Studio (video redigering). Som jeg enten kan give dig lidt basal undervisning i - eller jeg kan løse nogle konkrete opgaver for dig. 
  • Hjælp til at skrive tekster til fx ansøgninger, facebook-opslag m.m. Lad mig gennemgå dine tekster og hjælpe dig med at formulere dem så de sidder lige i skabet!

Sådan foregår det:

  • Vi kan mødes IRL der hvor du plejer at arbejde med og/eller indspille din musik
  • Vi kan mødes online, fx på Skype - eller over telefonen. Praktisk og ofte det hurtigste, især hvis det mest drejer sig om mundtlig sparring 
  • Vi kan sparre fx via email eller FB-chatten - så har du min feed back på skrift 
  • Udveksling af filer via nettet: Det kan i en del tilfælde være både hurtigere - og billigere for dig - hvis vi udveksler filer og har sparring online. Ligeledes kan jeg evt. foretage indspilninger i mit eget hjemmestudie og sende optagelserne til dig til videre bearbejdning.  Og skal du have skrevet noder, foregår udvekslingen som udgangspunkt online.  

Priser:

  • Kr. 800,- pr time hvis du booker dem enkeltvis eller få ad gangen
  • Kr. 3500,- for et klippekort på 5 timer (gælder i 3 måneder) = en timepris på kr. 700,-  
  • Kr. 6000,- for et klippekort på 10 timer (gælder i 6 måneder) = en timepris på kr. 600,- 

Ovenstående priser er honorarer uden moms.

Er det noget for dig?

Skriv til mig på info@junebeltoft.com med dit telefonnummer og et link til den musik du gerne vil have mig til at kigge på. Så tager vi en snak og finder ud af hvad du har brug for hjælp til og om det er noget jeg kan hjælpe dig med.

Da jeg lægger stor vægt på at give dig den bedst mulige sparring til din musik, er det vigtigt for mig, at der er god kemi imellem os - på det musikalske såvel som det personlige plan. Derfor er det nødvendigt, at jeg indledningsvis dels har mulighed for at lytte til din musik, dels at vi har en samtale, inden vi hver især beslutter os for et evt. samarbejde. Og den indledende samtale er selvfølgelig gratis. 

Min baggrund og kvalifikationer

  • Har udgivet en EP og 9 singler- de fleste kan du høre på fx Spotify
  • 3 af mine singler har været i rotation i P4 
  • Optræder live som singer-songwriter og har tidligere været saxofonist i en række bands inden for soul/blues/rock-genren
  • Har undervist i mange forskellige musik-discipliner i +20 år
  • Har en konservatorieuddannelse
  • Check mit CV for flere detaljer