Live-musik til dit (online-)arrangement

Live-streamet online-koncert med singer-songwriter June Beltoft

Corona-special: 

Arrangér en garanteret smittefri online-koncert!

Som et alternativ til almindelige koncerter med social omgang, tilbyder jeg at spille en live-streamet koncert på op til ca. 45 minutter i et online-forum. 

Det kan for eksempel være på Facebook i en lukket gruppe, som allerede eksisterer - eller i en gruppe oprettet til lejligheden, hvor folk får adgang mod betaling. 

Eller måske har du en idé til en anden løsning uden for Facebook? 

Din investering er det samme som ved IRL-koncerter, evt. med et tillæg for annoncering via min Facebook-konto (se boksen nederst på denne side). 

Kontakt mig på info@junebeltoft.com 

OGSÅ FOR BØRN! Under navnet June fra RimRaketten spiller jeg en stribe sange som er skrevet AF børn (jeg har kun hjulpet dem en lillebitte smule...)

Læs mere om hvordan du arrangerer en live-streamet online-koncert...

 Glæde, melankoli, humor og alt det ind imellem - med indlevelse og glimt i øjet synger June om både de små og store dramaer i livet: Om at udvikle sig som menneske, om de virkelig seriøse problemer ude i verden - og ikke mindst om kærligheden i dens mange afskygninger.

Jeg optræder med mine egne sange - solo, duo, trio eller med band 

Om du booker live-musik på en offentlig scene, eller du som privatperson skal bruge musik til dit arrangement - så kontakt mig og lad os finde ud af noget. Enten med mit solo-act eller med en eller flere af mine fremragende musiker-kolleger som backing. Jeg/vi spiller på alle mulige slags scener, som for eksempel...

  • Spillesteder
  • Caféer
  • Biblioteker, medborgerhuse, kirker
  • Byfester og lignende
  • Gallerier
  • Hjemmekoncerter - også kendt som Dagligstuekoncerter eller House Concerts. Læs mere om Hjemmekoncerter her...

Check også mine artist-profiler

Du kan selvfølgelig altid booke mig til et arrangement ved kontakte mig direkte. Og så er der den mulighed at du kan booke mig via nedenstående sites: 

  • UnCoverMusic.dk er en booking-portal, der formidler kontakt til  koncertarrangører der ønsker musikere med originalt repertoire. 
  • Spil Dansk er musikbranchens årlige fejring af dansk musik i al sin mangfoldighed. Spil Dansk-ugen finder sted hvert år i uge 44. Som kommune kan man vælge at investere i en såkaldt Kommune-pakke, hvori der bl.a. indgår forskellige typer koncerter med artister fra Spil Dansk's kunstner-katalog. Og det katalog er jeg selvfølgelig med i. Check min profil ud her...

Også for børn

Er der både voksne og børn til dit arrangement, har jeg også børnesange på repertoiret, som jeg kan supplere med. Er det et decideret børne-arrangement, vil jeg foreslå at I hyrer RimRaketten, som er mit børnemusikband. Check RimRaketten ud her...

profile-pic
Lars Christensen

God! Bedre! Beltoft!

[...] Jeg kan varmt anbefale at booke June til lignende arrangementer [online-koncert, red.], eller i større format, når Coronakrisen er ovre, og vi kan komme ud og opleve hende "Rigtigt" Live igen.

Jeg giver Junes koncert ❤❤❤❤❤❤ af seks mulige.

profile-pic
Erik Bentzen Pensioneret læge

Udviste stor musikalitet

Vi havde i forbindelse med Spil Dansk-ugen et arrangement i Rødding Sognehus, med sangerinden June Beltoft.

Tilhørerne var glade for June, der fortalte om sig selv og sine egne sange. June sang med eget guitarakkompagnement, og udviste stor musikalitet.

Videoer - eksempler på min live-optræden

Herunder har du en playliste med live-videoer hvor jeg optræder i forskellige sammenhænge: 

Din investering i at få mig (solo eller med band) til at fyre op under dit musikarrangement, hjemmekoncert etc...

Grundhonorar = kr. 2100,- pr. musiker. Så spiller jeg/vi i op til 90 minutter, enten i ét stræk eller 2 sæt med en kort pause imellem.
Bemærk: Hvis du har et gyldigt VIP-Gavekort, sparer du 500 kr. - se her hvordan du får det.

Tillæg pr. ekstra sæt á 45 minutter: 1000 kr. pr. musiker. Er der påkrævet ventetid/pause mellem sættene på mere end 30 minutter, stiger honoraret med 500 kr. pr. musiker pr. påbegyndt ½ time.

Dertil kommer dækning af evt. ekstra rejseudgifter til kørsel over mere end 100 km pr. musiker (t/r), færgetransport, passage via betalingsanlæg og/eller udgifter til andre transportformer og evt. overnatning.

Reklame for dit arrangement via min annonce-konto på Facebook, kan arrangeres mod ekstra betaling efter nærmere aftale. 

Ovennævnte honorarer er pr. dags dato og derfor med forbehold for evt. fremtidige ændringer.


%d bloggers like this: