❞ Timer, der forsvinder som tørt sand mellem fingrene, som du ligger der i mørket i din seng med en masse tanker der kredser om...
Ja, hvad...? 

Måske det, der rumsterer i underbevidstheden, mens dagligdagen tromler derudaf...

Sangen Edge of Yesterday er en af mine personlige favoritter. Den er med på Alive, den CD jeg udgav i 2013 og  har siden da været blandt de faste indslag på mit live-repertoire.

Som sangskriver tager man ofte udgangspunkt i hvad der nu rører sig i ens eget liv på det givne tidspunkt. Og selvom jeg som udøvende og skabende musiker, nogen gange godt kan føle mig... anderledes - så viser det sig ganske ofte, at de hændelser jeg kommer ud for og de følelser det trigger, ligner noget som såkaldte "almindelige mennesker" også oplever.  

For eksempel de eksistentielle kriser der opstår, når alt det du har gået og fortrængt, begynder at dukke op til overfladen. Når du så småt erkender, at din måde at reagere på, handler om et eller andet udefinérbart i din fortid. Erindringer, som ligger godt gemt væk i underbevidsthedens mørke - og som nu begynder at kræve din opmærksomhed.

Du famler i blinde på kanten af det der var - on the Edge of Yesterday...

* * *

❞ For det lille barn er tilpasning til omgivelserne et spørgsmål om liv og død. Så først tilpasser vi os forældrene. Senere er det skolen, vennerne, samfundet... 

Men - hvad nu hvis du slet ikke passer ind?

Når jeg følger den verserende samfundsdebat, får jeg nogen gange det indtryk, at visse af vore folkevalgte opfatter os samfundsborgere som tandhjul, der udelukkende er født til at passe ind i "maskinen". Et sindrigt stykke mekanik, som har til opgave at "holde hjulene i gang" - og de skal helst køre hurtigere og hurtigere.

Og hvilke hjul snakker vi om? Hamsterhjul??

Hey - jeg er på ingen måde ude i at ville nedgøre alle jer, som tager tørnen som lønmodtagere på fuld tid. Tværtimod! Faktisk er jeg lidt misundelig. Tænk at have et job, som giver en fast og stabil indtægt - og som man måske ligefrem holder af.

Det er bare som om at "Systemet" ikke for alvor levner plads til andet...

Jeg passer for eksempel ikke ind i 37-timers kassen. Jeg har været der. Det går fint i en periode og så begynder jeg at føle mig som i en spændetrøje... Ikke fordi jeg er doven (hvis man tæller sammen, er min arbejdsuge nok endnu længere). Men fordi jeg elsker min musik og at have frihed til at bruge mere end bare lidt sparsom fritid og evt. overskydende energi på det mit hjerte banker for. 

Musik, kunst, kreativitet regnes bare ikke rigtig for noget af Systemet. Eller - jo, men kun hvis man har kommerciel succes og genererer penge og dermed tilfredsstiller Systemets evige krav om vækst.

I sig selv tæller leg og kreative udfoldelser ikke. Så er det bare uproduktiv tant og fjas og noget man må gøre i sin fritid, hvis man ellers har overskud. Den livskvalitet, som skabere og udøvere af kunst bidrager med tæller kun, hvis det fx kan gøre medarbejdere i en virksomhed gladere, så de kan blive mere produktive.

I disse år går mange ned med stress. Måske fordi de slet ikke passer ind i den kasse de har fået tildelt af samfundet? 

Om du har en kasse du skal have brudt ud af, ved du bedst selv.  Selv har jeg måttet bryde ud af en parforholds-kasse og en arbejds-kasse, blandt andet. I musikvideo herunder sparker jeg mig også ud af en kasse - helt bogstaveligt... 

Kom et spadestik dybere ned i musikken.  Det kommer du i VIP-klubben. 
Her får du BÅDE den gode musik OG de historier og fortællinger der ligger bag.
Plus en masse andre eksklusive features direkte i din mailbox. 

Tryk på knappen og bliv medlem

↓ ↓ ↓

Musikvideoen til Edge of Yesterday er instrueret, filmet og klippet af Jacob Crawfurd, Crawfurd Media. Musikken er produceret i The Box Studio af B-Joe. Fotos af Benjamin Bachdal. Se flere fotos fra videooptagelserne...