Nu på lørdag, den 4. februar, spiller jeg en helt speciel koncert i Lille VEGA i København med mit gamle band Birds On The Wire – a tribute to Leonard Cohen. …og jeps, du gættede rigtigt, vi spiller sange af Leonard Cohen ;-)
Det specielle ligger dels i det faktum at bandet kun bliver samlet med 2-3 års mellemrum. Dels er det en af de efterhånden sjældne lejligheder, hvor jeg spiller saxofon. Som nogen måske ved, så er saxofon mit tidligere hovedinstrument. Først og fremmest tenorsax, men også sopran og alt.
Nu om stunder er det mine sange og det, at synge dem som er i centrum. Det er sangskrivningen som for alvor ligger mig på sinde. Og det har været under opsejling i lang tid, indtil jeg “sprang ud” for et par år siden…
Men way back i gamle dage var det saxerne jeg kastede min musikalske kærlighed på. Faktisk var det ikke uden at føle en vis stolthed over at jeg, som kvinde, spillede et instrument i stedet for at synge, sådan som de fleste andre kvindelige udøvende inden for musikbranchen.
Husker en gang, da jeg skulle spille med Cathouse, mit gamle soulband, vi var 8 i bandet, jeg var den eneste kvinde. Da vi tropper op på spillestedet og skal til at stille op, henvender den flinke og rare lydtekniker sig til mig i den formodning at jeg var bandets forsanger. Jeg måtte jo så henvise til Christian, og følte mig egentlig lidt sej på den gode måde over at spille på et instrument. At være lidt anderledes.
Og så har jeg jo alligevel aldrig helt kunnet lade være med at synge når jeg fik chancen. Lagde 2. stemmer på alt jeg kom i nærheden af (det gør jeg stadig, hehe…) Og jeg har altid respekteret de dygtige kvinder, som havde sangen som deres hovedinstrument. For mig var det nok et spørgsmål om identitet, jeg så ikke mig selv som en der stod i front som forsanger.
Sideløbende med saxofonspillet begyndte jeg efterhånden at skrive sange. Nogen af sangene fik jeg andre til at synge i diverse bands. Andre sang jeg selv, omend det ikke lød fantastisk. Som med alle andre instrumenter skal man øve sig på sin sangstemme. Det begyndte jeg så på – og jeg synes da selv jeg kan spore lidt fremgang ;-)
Så nu er jeg endt med at gøre som de fleste andre kvinder – at synge. Men hvorfor egentlig? Fordi min sangskrivning fylder mere og mere og der ikke er andre end mig til at synge mine sange – ikke lige her og nu i hvert fald.
Og saxerne? For det første kan jeg ikke udtrykke mine sange på sax. For det andet er sax det første instrument et band “sparer væk” når der ikke er penge nok i spillejobs’ne. For det tredje var jeg træt af at skulle “opfinde” saxofonroller i musikalske sammenhænge hvor den dybest set ikke er nødvendig – og jeg er ikke jazz-musiker ;-)
Så jeg har taget en beslutning om at være selektiv med hvornår jeg spiller saxofon. Nemlig de sammenhænge som jeg synes er sjove og interessante. Og nu bliver det så ved en udsolgt koncert med Birds On The Wire på lørdag i Lille VEGA.
Er du en af de heldige som fik sikret dig en billet i tide? Jamen så ses vi jo :-D
Har du ikke billet kan du evt. skrive dig på ventelisten her og så ellers krydse fingre… :-)