EP-projektet tager form

By June / 11 years ago

I de sidste par måneder har mit pladeprojekt fyldt en del. Og det kommer det fortsat til at gøre. Men nu er sommeren over os, så jeg har bevilliget mig selv et par ugers tiltrængt ferie.

Studio crewHermed en status på projektet:
Vi arbejder på pladens 3 sidste sange. To af dem har jeg skrevet selv og den tredje er skrevet til lejligheden sammen med B-Joe, som også er inde over som producer og musiker.
nmm
Musikken er nu blevet indspillet og mixet. Og jeg må sige at det er kommet til at lyde rigtig, RIGTIG godt! En god producer og dygtige musikere betyder ALT – og jeg er så heldig at have gode folk inde over.
nnn
Nu mangler sangene så at få “den sidste finish” – eller at blive mastered, som det jo hedder. Det bliver gjort efter ferien, hvor vi også skal i gang med at lave musikvideoer. Og så skal der lige laves CD-cover inden hele herligheden sendes til fabrikken for at blive trykt.
nnn
Forberedt på lidt af hvert...Efter planen udkommer EP’en til oktober. Det lyder umiddelbart som lang tid, men tro mig, de måneder skal hurtigt nok få ben at gå på. Men det skal da ikke være nogen hemmelighed at jeg glæder mig helt vildt til at få pladen ud til dig og resten af verden.
nnn
Og ikke mindst glæder jeg mig til at få musikken sendt ud til jer, som var så søde at donere til crowdfundingen i starten af året. Det er faktisk takket være jer, at jeg blev i stand til at fortsætte de indspilninger som jeg startede på sidste år!
nnn
Stemningsbillederne fra studiet ligger for øvrigt på fototjenesten Instagram, hvor du er velkommen til at følge mig…
nnn
Studie-kantinen