…og det er NU PÅ TORSDAG D. 10 NOVEMBER kl. 20 nul dut!
I foråret blev SingerSongwriter Circles nr. 1 og 2 lanceret i et samarbejde mellem Svanekegaarden og undertegnede. Som spillende vært blev jeg hyret til at præsentere en række gæstesolister fra det bornholmske sangskriver-miljø. Her fik vi bl.a. lejlighed til at opleve Kalle Brandt, Maria Sita, Mikkel Thomas og Johnny Walther.
Nu er vi så nået til nr. 3 i rækken. Til torsdag d. 10 november har vi inviteret følgende solister…:
HENRIK LIEP– bedst kendt som forsanger/guitarist i BornBlues, det band som nu kalder sig DizzyFuel.
Som noget helt nyt vil Henrik på denne aften prøve kræfter med disciplinen “sanger med guitar synger egne sange”. Og mon ikke vi får en lille snigpremiére i form af akustiske versioner fra hans spritnye CD, Soul Worker, som har release allerede dagen efter…?!
I hvert fald har Henrik lovet at vi får en helt unik mulighed for at købe hans CD på forkant ;-)
Aftenes anden gæst er:
SIMON SANDBYE, multiinstrumentalisten, som har spillet i et hav af bandsammenhænge rundt om på øen – bl.a. BornBlues/DizzyFuel. Når han da ikke lige optræder solo. Det nye er, at Simon ved denne koncert vil skifte sit daglige cover-repertoire ud med sit eget materiale.
Så denne torsdag aften på Svanekegaarden bliver det en lidt anderledes, men helt sikkert ikke mindre interessant version af Hr. Sandbye vi kommer til at stifte bekendtskab med.
Billetter kan erhverves for en firkantet 50’er i forsalg hos Svanekegaarden
Dørene åbnes kl. 19:30 – kom i god tid og få de bedste pladser ;-)
SingerSongwriter Circles 2011 er sponsoreret af: DMF, DJBFA, DPA og Bornholms Regionskommunes Musikudvalg.
Her er nogle links til omtale af forårets SingerSonwriter Circles 1 & 2:
Svanekebladet – scroll ned til s. 7
http://www.e-pages.dk/lokalavisenbornholm/129/2
http://www.e-pages.dk/lokalavisenbornholm/134/23