Har lige været på det FEDESTE kursus i lang tid! 4 dage, som handlede om musikindspilning og en masse forskellige måder at forholde sig til det på. I måneder har jeg glædet mig som en vanvittig til det. Jeg sidder jo selv og roder lidt med det herhjemme. Og med “lidt” mener jeg ALT for lidt! Jeg ville elske at bruge meget mere tid på at indspille min musik og nusse med at få alle mine idéer frem herhjemme i min stue.
Men der er jo også meget andet der skal passes. Ting, som ind i mellem kan være lidt trivielle og tager tid, men som er nødvendige at få gjort, for at jeg i sidste ende kan leve af musikken. Noget af en balancegang – for musikken SKAL der være plads til!
Samtidig har jeg været nødt til at skifte til et nyt musiksoftware efter at min gamle computer døde af alderdom, hvilket indtil nu har betydet at jeg ikke længere var helt så godt kørende når jeg endelig gik i gang med at indspille. Der er intet der kan dræbe ens kreative flow, som når man ustandselig render ind i irriterende tekniske bøvlerier, som måske, når alt kommer til alt, er småting, men når man ikke lige ved hvad man skal gøre ved det, ja så ryger motivationen hurtigt og energien bliver brugt på andre ting…
I de 4 dage arbejdede jeg på en sang jeg skrev for over 1½ år siden. Skønt omsider at få afprøvet alle de idéer jeg har gået og gemt på min indre harddisk i al den tid. Og vild luksus at der var nogen jeg kunne kalde på når der var noget som drillede. Så jeg fik både løst en masse småproblemer jeg havde gået og bikset med derhjemme og lært nogle nye, fede tricks – og i de sidste par dage har jeg arbejdet med min musik herhjemme og nu kører det bare!
Luksus var det også at der var 3 undervisere til bare 7 kursister, hvilket betød at der var masser af tid til at hver enkelt af os kunne få hjælp til teknikken og dybdegående, kreativ sparring fra 3 meget kompetente og samtidig meget forskellige lærere.
De tre undervisere på kurset var Louise Nipper aka A´Louise, Marie Højlund, kendt fra bandet Marybell Katastrophy og Hannah Schneider. Alle topcheckede, dygtige og meget kreative. Og også meget forskellige, både kunstnerisk og i forhold til valg af teknisk grej og software, så de supplerede hinanden fantastisk godt.
Og nu har du, opvakte læser, sikkert bemærket at det var 3 kvinder som underviste. Og kursisterne var også udelukkende kvinder. Dette kursus er nemlig specielt rettet mod kvinder, i tråd med den debat der har kørt i musikbrancen i noget tid, som handler om at der er en skæv kønsbalance inden for den rytmiske musik. Årsagerne er mange, men faktum er at der er mange piger og kvinder som har en vis berøringsangst i forhold til teknik. Personligt ville jeg have meldt mig på kurset uanset hvad, men der skal nok være nogen som synes det er rart ikke at føle at de skulle leve op til mænd og deres kunnen.
Men jeg må nu sige at såvel det tekniske som det kunstneriske niveau blandt kursisterne var temmelig højt, og helt på linje med mændenes. Ikke at jeg havde forventet andet, men nu har jeg da fået min antagelse bekræftet til fulde. Man behøver ikke være en mand for at forbinde ledninger og skrue på knapper – hvis en kvinde vil det, så kan hun selvfølgelig også!
For noget tid siden skrev jeg i øvrigt et indlæg her på bloggen om kvinder og deres forhold til musikudøvelse.
…og nu vil jeg fortsætte med min musikproduktion, nu hvor det er blevet sjovt igen!
PS – serviceinfo til den nørdede læser: billederne er af Pro Tools, samt en software-synth fra Native Instruments