Omsider kan jeg komme til at høre det jeg sang ind i forrige uge. Og det bliver bare bedre og bedre, hvad skal det ikke ende med…?
Jeg sang og sang – og så sang jeg lige lidt mere. Lag efter lag af min egen sangstemme blev tilføjet – og så lige lidt af Joes stemme til at lægge bunden i det sangkor det efterhånden udviklede sig til. Musik-mixet er stadig kun der hvor man lige har en fornemmelse af hvordan det kommer til at lyde, men allerede nu lyder det mindst som en halv million.
Og så er der kommet en vaskeægte cello på den ene af sangene. Mens jeg befandt mig hjemme på Bornholm, var cellisten Soma Allpass en tur forbi studiet i Kbh NV hvor hun lige fremtryllede de smukkeste toner. Vi havde lige for en kort bemærkning overvejet om kunne nøjes med en godt camoufleret fake-cello fra noget musiksoftware, men blev enige om at der bare ER mere liv i den ægte vare. Og det er der altså!
Så nu mangler vi bare at få et orgel ind over det andet nummer – og så noget spade på dem begge. Vi nærmer os det endelige resultat og jeg er stadig ved at gå ud af mit gode skind af spænding. Prøver at sige til mig selv at jeg også skal huske at nyde selve rejsen og det gør jeg da også, men… uh altså… ;-)
Dette er er fortsættelse af et indlæg fra d. 25/5.