Min indspilningsproces – del 4

By June / 9 years ago

Endelig kom vi videre! To dage i Kbh. er gået med at indspille min sangstemme på de to sange som nu meget snart burde være klar til at komme ud i den store verden.

Dette indlæg er en fortsættelse af et indlæg fra d. 10/5

Jeg må tilstå at jeg var en lille smule nervøs inden jeg rejste. Mest for om den session jeg havde i min kalender af en eller anden grund ville blive udsat. Vi havde allerede måttet udsætte en aftale, så nu lå den lidt i baghovedet om det ville ske igen. Der kan jo opstå så meget uventet. Ugen forinden havde jeg f.eks. haft lidt ondt i halsen, så der lå en lille frygt og gnavede – det kunne lige passe at jeg blev hæs og mistede stemmen lige når jeg har allermest brug for den…!

Men alting klappede og stemmen holdt uden problemer så i løbet af to korte, men effektive arbejdsdage var alle sangsporene i kassen. Og den er god nok, den med sangspor i flertal – når vi har optaget et vers, så optager vi det en gang til oven i og på den måde kommer jeg så at sige til at synge sammen med mig selv som duo, trio, kvartet…

Siden sidst var der i øvrigt kommet et klaver ind over. En pianist, Kasper Daugaard, havde dagen forinden været forbi og spille med på sangene og dermed givet dem endnu et hak opad i musikalsk lækkerhed. Nu mangler der bare at komme noget orgel på det ene nummer og en cello på det andet – og så selvfølgelig noget spade! Det bliver ordnet i løbet af de næste par uger, men det klarer de jo uden min tilstedværelse.

Og jeg har fuld tillid til at det nok skal blive godt. Joe er enormt dygtig både som producer og musiker og har en god sans for musikalske virkemidler. Og stemningen er altid rar og afslappet, hvilket er nok så vigtigt. For det er virkelig en tillidssag, både når man skal præstere rent sangmæssigt, men også at overgive den musik man har skrevet – sit hjerteblod – til en anden. Her gælder det om at have tilpas meget “elastik i navlestrengen” til den sang man har lavet, og stole på at den sagtens kan klare sig uden at have sin “mor” inde over hele tiden.

Så langt så godt. Nu går jeg så og venter i ulidelig spænding på at høre hvordan sangene nu er kommet til at lyde, men der kommer til at gå nogle dage endnu. Prøver at mobilisere alt hvad den kan trække af zen-agtig tålmodighed…

Fortsættes…