Nedenstående er en fortsættelse af et indlæg fra d. 28/3…
Grundsporene var indspillet og i min kalender nærmede dagen sig for min egen sang-præstation.
Jeg havde opdaget nogen ting med den ene af mine tekster som jeg ikke syntes sad helt i skabet. Tilmed så drillede den og ville ikke rigtig gå op, så jeg knoklede som en gal for at få ordene til at falde på plads. Som et besværligt puslespil hvor de rigtige brikker hele tiden nåede at gemme sig inden jeg fik fat i dem. Her til højre kan I se nogle få af de notater jeg fik kradset ned undervejs… ;-)
Til min store lettelse lykkedes det mig dog at få naglet sangteksten i tilpas god tid til at jeg også kunne nå at tilegne mig de forskellige ændringer og få lært at synge det ordentligt. Jeg vil nemlig helst være fri for at skulle kigge på tekst når jeg synger. Min holdning er, at man skal have musikken så meget inde under huden at papir med tekst og/eller noder m.m. bliver overflødigt (i hvert fald så længe vi ikke snakker big band eller symfoniorkester).
I dagene op til den forestående studie-session øvede jeg mig ikke bare på selve sangene, men også på at synge ind i en studie-mikrofon, og iført hovedtelefoner hvor jeg kan høre bandet sammen med min egen stemme. Det er en lidt anderledes fornemmelse end at synge på en scene, så for at bruge mindst mulig tid i studiet på tilvænning, øvede jeg på denne måde. En anden smart ting ved denne metode er, at jeg optager det jeg synger, så jeg kan høre hvordan det lyder og prøve forskellige idéer af og evt. korrigere.
Og det er vel nærmest overflødigt at nævne det, men nu gør jeg det alligevel: At øve til rigtige håndspillede optagelser, spillet af ægte, levende og hamrende dygtige musikere, frem for nogle kunstige computer-instrumenter (som jeg gjorde inden grundsporene var indspillet), svarer vel cirka til forskellen mellem at spise et brød bagt af de bedste råvarer, håndteret af en bager som både lægger sit gode håndværk og sin unikke personlighed i produktet, versus et eller andet fabriksfremstillet discount-rundstykke. Det sidste kan man leve med hvis det ikke kan være anderledes, men når den ægte vare kommer på banen så dukker der pludselig ny inspiration op…
Så da jeg mødtes med B-Joe i hans studie en solrig mandag formiddag i Københavns nordvestkvarter, var jeg så klar som jeg nu kunne være. I løbet af en intensiv og effektiv arbejdsdag fik vi vocalsporene til de to sange + det løse i kassen. (vocal = sangstemme, hvis der er nogen af jer som ikke ved det :-)
Nu går jeg og lytter til det vi fik lavet og glæder mig til vi skal mødes igen om et par uger. Så skal der rettes til her og der, og vi skal have taget stilling til hvad der ellers skal fyldes på af musikalske finesser. Joe sagde han måske kunne nå at indspille nogle flere guitarer oven i, så jeg er selvfølgelig ret spændt på om den allerede er taget til nye højder når vi ses igen.
Fortsættes…
Læs det foregående indlæg og følg med fra starten.