Som at have gjort sig fortjent til en omgang verbal spanking for åbent tæppe hos Blachman & Co. efter en ynkelig X-Factor audition. Det var min umiddelbare følelse under min første af i alt 3 koncerter i anledning af den nyligt overståede Spil Dansk-dag. Med en stemme som næsten var stået helt af!
Dårlig timing når det er allerværst: En ondsindet forkølelses-virus havde valgt at sætte sig på min stemme, netop som mit band var på vej over til mig på Bornholm for at spille med mig i to hele dage.
Intet hjalp. Hverken de gamle husråd eller lægens krasse hokus-pokus medicin med tvivlsomme indholdsstoffer…
Alle sangere, som har oplevet dét, ved hvor hæsligt det er, når kun 1/4 af tonerne virker – især når man står over for at skulle synge en stribe koncerter på kort tid.
Som at få stukket et fremmed instrument i hænderne lige inden man går på scenen. Ingen tid til at øve først, du må bare lære dit nye instrument at kende mens der er publikum på!
Denne rædsomme oplevelse af manglende kontrol, når stemmen nægter at ramme tonerne rent. Altså, de få toner jeg havde til rådighed. Er det mon sådan de unge mænd oplever det, når deres stemmer går i overgang…?
Heldigvis behøvede jeg ikke at synge hele tiden…
Den dér skræmmende følelse af sårbarhed da jeg stod foran publikum, vel vidende at jeg ikke var i stand til at levere den vare jeg plejer. Fordi min stemme var “brækket”.
Aflyse? Nixen-bixen!! Min indbyggede fandenivoldskhed nægter at opgive så tæt på målet. Så på trods af al sund fornuft valgte jeg selvfølgelig at gennemføre.
Heldigvis består mit Band af dygtige musikere, som bakkede mig op på den bedst mulige måde. Både musikalsk og moralsk. Så stor tak til Sune, Joe og Per, I er bare SÅ gode!
Forunderligt nok syntes publikum ikke det var så slemt. Det var nok mest mig selv der følte den var helt gal. Efter koncerterne kom flere hen til mig for at fortælle at de rent faktisk havde haft en dejlig oplevelse. Så også af hjertet tak til jer! Det betyder ekstra meget i sådan en situation.
Det har nu også sine fordele med et repertoire inden for pop/rock-genren, med sange jeg selv har skrevet. For så kunne jeg nemlig tillade mig at ”fortolke” musikken ved at improvisere nye melodier inden for de toner som virkede. Det var nok ikke gået, hvis det havde været musical eller opera…
Så ved at koncentrere mig ekstra meget, lykkedes det mig at gennemføre 3 koncerter samt et par interviews på trods af at jeg var skadet. Og ved den sidste koncert på Svanekegaarden valgte jeg at køre linen helt ud og give den så meget gas som omstændighederne tillod.
Efterfølgende har jeg så måttet betale prisen: Hæshed uden de store fremkridt den første uge. Og her to uger efter, stadig rusten, om end i langsom bedring.
Den gode nyhed er, at jeg kender Maria Sita, som er en rigtig god sanglærer. Hun var lige et smut forbi og hjalp mig i gang med nogle øvelser, som nok skal få sat gang i de sanglige udfoldelser.
Så næste gang – dér tager jeg revanche!
Fotos: Torben Ager
[related_posts_by_tax posts_per_page:”6″]