Den hemmelige single er i radioen!

By June / 9 years ago

Tillad mig at præsentere:
*** DE HEMMELIGE SINGLER ***
…tadaaaaa….!

June Beltoft - Heaven Help My Heart DR-P4June Beltoft - Going Under, hent den på iTunes

Tja, jeg har jo gået lidt stille med dørene om de to sange jeg fik indspillet i Århus i det forgangne efterår i forbindelse med et producer-kursus hos DPA (den sangskriver/komponist-organisation jeg er medlem af). Stik imod alt hvad man lærer nutildags om at larme om ALT hvad man foretager sig…

Den helt overordnede årsag er travlhed. Der er altid en hulens masse jern i ilden, så nogen gange må man prioritere. Så jeg besluttede mig til at vente og se hvordan det ville gå når først musikken var præsenteret for DR’s playliste-udvalg.

Nu er der så sket det at den ene sang, Heaven Help My Heart, er kommet på listen over numre som får airplay i P4! Helt fantastisk, jeg er bare SÅ glad over lige pludselig at have fået hul igennem.

Så hold ikke øje, men ØRE med din radio – og du må rigtig gerne give en melding hvis du hører den blive spillet. På Facebook eller pr. email – begge dele vil glæde mig rigtig meget.

Og hvis du for alvor har lyst til at støtte mig og min musik, må du rigtig gerne sende musikønsker ind til DR’s forskellige musikønskeprogrammer. Jo flere jo bedre.
1000 tak!

Og så ligger musikken selvfølgelig klar på iTunes, Spotify, TDC, Wimp osv til både lytning og download.

De to ikke længere Hemmelige Singler hedder Heaven Help My Heart og Going Under og er i øvrigt indspillet i samarbejde med hhv. Mogens Binderup og Peter Bizzle, som hver især har lavet et glimrende stykke arbejde som producere og musikere.