Som nogen har bemærket, så er jeg gået i gang med at crowdfunde med det formål at få indspillet den næste sang i rækken til den EP jeg agter at udgive i 2013.
Helt kort, så er crowdfunding en måde at skaffe penge til et projekt ved at en masse forskellige personer/fans, hver især donerer et valgfrit beløb. Som tak for hjælpen får donorerne tilbudt forskellige gaver eller ydelser af projektindehaveren når projektet er gennemført. Bliver det beløb man har sat som mål ikke samlet ind, så får alle deres indskud tilbage.
Læs mere om crowdfunding…
Så langt så godt. I USA har crowdfunding været almindeligt i mange år. Selv relativt store navne er ude og crowdfunde for at blive i stand til at indspille musik og videoer, producere merchandise osv osv… Derovre har man ikke de samme muligheder for at søge fonde og legater som vi har her hos os.
At der er fonde i Danmark som vi kunstnere kan søge er jo en rigtig god ting, men det er stadig et nåleøje man skal igennem. Der er mange om buddet og niveauet er tårnhøjt! Så der må også hentes penge andre steder fra. Selv har jeg været heldig at få tildelt lidt fondsmidler fra komponistorganisationen DPA. Det har helt klart været en stor hjælp. Jeg har også været dybt nede i mine egne lommer – og mit EP-projekt er nu ca. halvvejs. Men målet er ikke helt nået endnu – og hvad gør man så…?
I Danmark er crowdfunding-begrebet så småt ved at bide sig fast. Flere og flere kreative sjæle er begyndt at benytte sig af det, med større eller mindre held. Men jeg hører også skeptiske argurmenter rundt omkring…. I de kreative cirkler er der stadig mange som slet ikke tror den kan lade sig gøre, eller de føler de må give køb på deres stolthed. For er det ikke bare en form for organiseret tiggeri? Og hvorfor skulle nogen ville kaste penge efter en eller anden musikers egotrip? Og er den form for indsamling i virkeligheden ikke noget som burde være til fordel for de sultne børn i Afrika?
OK, jeg tager dem lige en ad gangen…:
Tiggeri? NEJ – det mener jeg bestemt ikke. Kultur koster penge, mange penge. Selv med frivilligt arbejde og vennepriser, løber omkostningerne op. F.eks. når musik skal indspilles. Den slags involverer typisk en producer og nogle musikere. De folk bruger mange timer på indspilningsarbejdet og de skal jo, som alle andre, tjene penge til at forsøge dem selv og deres familier. Desuden har vi jo som bekendt tjenester som Youtube og Spotify, samt diverse teleselskabers abonnementsordninger, hvor musikbrugere mere eller mindre gratis kan lytte til al den musik de orker. Og det er jo dejligt, men dem som har skabt musikken får så godt som intet udbetalt fra de kanaler. Men hvis du støtter f.ex et musikprojekt via crowdfunding, så er det et statement fra dig om at du kan lide netop dén musik og gerne vil have mere af den. Og det er jo ikke “bare” kunstneren du er generøs over for – det er jo også andre musikelskere, som jo også får glæde af den musik der kommer ud af det.
Musikerens egotrip? Tja, det er jo op til dig at vurdere… Selv håber jeg, at den musik og de tekster jeg skriver, også er relevante for andre. At min musik kan give andre noget.
De sultne børn i Afrika? Ingen tvivl om at hvis jeg kun havde 100 kr. i overskud, så ville de gå til nødlidende ude i verden! Men i vores – trods alt – rige samfund, hvor de fleste jo stadig har råd til luksus i form af smartphones, iPads og hvad har vi, så behøver det ene jo ikke at udelukke det andet. Så selvom du donerer et beløb til de sultne afrikaner-børn (hvad jeg klart vil opfordre alle til!), mon så ikke der stadig ville være en slat til overs som kunne gå til din yndlingskunstners pladeprojekt? Bare fordi du kan!
Så hvis ovenstående grunde har holdt dig tilbage, så håber jeg at du nu har fået lyst til at støtte mit – og måske andres – crowdfundingprojekter.
Check andre projekter på booomerang.dk