Endnu en musikvideo i kassen…

By June / 11 years ago

Det var nogle nervepirrende dage som gik forud for videooptagelserne til Heartbeat. Musikerne, som spiller på min EP Alive, havde sagt ja til at medvirke på videoen. Hvilket jeg jo er rigtig glad for at de ville – men det betød så også at der lige pludselig var en større logistisk udfordring. For jo flere som skal møde op på samme tid og sted, jo sværere bliver det at finde en dato.

June Beltoft - heartbeat video shoot #4

Datoen blev dog fundet rimelig hurtigt. Så langt, så godt! Jeg havde sådan set også en location, som passede perfekt til musikken. Hvis ellers vi kunne være sikre på at det ville være tørvejr den dag. Og, med video shoot’et til Stay Alive i klar erindring, måtte jeg erkende at vi var pisket til at have en plan B i tilfælde af regn. Altså en mulighed for at kunne filme indendørs, hvis nu…

June Beltoft - heartbeat video shoot #3

Næste udfordring var således at finde et egnet, indendørs sted i København. Hvilket ikke er det nemmeste når man befinder sig på Bornholm og ikke lige kan køre hen og tage et sted i øjesyn og evt. spørge folk på stedet. Dagen inden, lykkedes det dog at finde et plan B-sted. Efter et par uger med 117 mails og telefonsamtaler og et massivt brug af Googles street view…

June Beltoft - heartbeat video shoot #2

Vejrprofeterne havde godt nok – næsten – lovet nogenlunde tørvejr den eftermiddag, så på trods af heftige regnbyger om formiddagen, mødte vi alligevel op på vores udendørs location. Og så begyndte det ellers at øse ned! Så vi tog en hurtig beslutning om at effektuere Plan B, hvorefter vi sneglede os igennem myldretidstrafikken til spillestedet Krudttønden, som Paul dagen forinden havde skaffet os adgang til.

June Beltoft - heartbeat videoshoot the crew

videoen til Heartbeat blev noget andet end vi først havde tænkt. En vildt sej video – men altså anderledes. Og ikke mindst havde vi det sjovt og hyggeligt under optagelserne.

Så tak til B-Joe, Paul Callaby og Michael Engman for at rive en eftermiddag ud af deres travle kalendere. Og ros til videoproducer Jacob Crawfurd for stor kreativitet og ud-af-boxen tænkning.

Glæder mig allerede til næste gang vi skal filme…