Release af singlen Shooting Star nærmer sig med hastige skridt
I starten af året lagde vi, producer Christoffer Høyer og jeg, sidste hånd på indspilningen af sangen Shooting Star. Så nu er kun det et spørgsmål om et par uger førend den kommende single flyver over stjernehimmelen. Der er dog stadig et par forskellige rent administrative ting der skal køres i stilling før jeg kan trykke på affyrings-knappen. Og så selvfølgelig den officielle musikvideo, som jeg er meget tæt at have redigeret helt færdig. Mere om den i et kommende blogindlæg.
Singlen Shooting Star er en del af et større projekt, som foreløbig kommer til at bestå af 4 selvstændige singler. Disse singler udkommer efter planen i løbet af 2019 og kommer tilsammen til at udgøre EP'en Twilight Dreams
Hvis du lige scroller lidt ned, så har jeg for hyggens skyld lagt lidt video- og billedmateriale fra studiet, som du kan muntre dig med. Så bliver ventetiden forhåbentlig ikke alt for ulidelig lang ;-)
Her kan du se og høre lidt stemning fra musik-studiet
Noget spade skal der til! Her er Christoffer ved at indspille et af sangens guitar-temaer...
Og her er vi i gang med at mixe. Der er ret mange lag i musikken der skal passe sammen - og det synes jeg egentlig vi er sluppet ret godt fra...
Som udgangspunkt er stilen i nummeret en art "elektronisk rock" , men for at skabe den helt rigtige sound, har vi også indspillet forskellige akustiske instrumenter. Her er jeg i gang med klokkespillet...
Shooting Star er nu indspillet, mixet, mastered og klar til udgivelse. Nu mangler vi bare at få den officielle musikvideo helt færdig. Og dét kan du roligt glæde dig til...!
Læs mere her om projektets spæde start
Shooting Star har været længe undervejs. Flere år faktisk, hvis vi regner fra den første lille idé og frem til nu, hvor den endelig er klar til at udkomme. Fra begyndelsen var Shooting Star + nogle andre sange et lille fritidsprojekt jeg hyggede mig med, når jeg havde tid for andre mere indbringende projekter. Hvilket også er en af grundene til at det først er nu at jeg har den klar og færdig.