Din indre hemmelige agent

By June / 7 years ago
June Beltoft, musician, singer and songwriter

Når livet ryger ud af sync... 

For nogle år siden røg jeg ind i en sygemelding på grund af stress, som tvang mig til at tage mit liv op til revision. Under min sygemelding skrev jeg sangen Out of Sync. Siden har jeg gjort mig nogle tanker og reflektioner, som jeg nu har fået lyst til at dele med dig i en lille serie her på bloggen. Måske er det noget du kan relatere til? 

Sandheden er gået undercover 

I actionfilm (som jeg fra tid til anden kan have en hang til) indgår ofte en eller flere hemmelige agenter. Personer, som udadtil ligner alle andre ganske almindelige mennesker. Men som i al hemmelighed fører en parallel tilværelse, hvor de stjæler og formidler hemmelige oplysninger og kommer ud i dramatiske slagsmål, skududvekslinger, biljagter og andre underholdende scenarier.

I love it!

"Truth is working deeply undercover" - er en linje fra min sang Out Of Sync (scroll ned hvis du vil lytte til den...)

Og nu bliver det straks mere alvorligt...

For sangen Out of Sync handler om at være stresset fordi man desperat forsøger at leve op til sine omgivelsers forventninger. På bekostning af hvad man i virkeligheden ønsker sig af livet - helt inderst inde.

Da jeg selv måtte trække min indre håndbremse, var det lige præcis dét der var på spil inde i mig.

Jeg måtte erkende, at det spor jeg var kommet ind på, ikke levnede tilstrækkeligt med plads til at skrive og komme ud med de sange jeg brændte for. En helt essentiel side af mig selv var blevet undertrykt i al, al for lang tid.

"In the end you can't escape from what goes on inside" - hvis du bliver ved med at ignorere din indre stemme, vil det før eller siden give bagslag. På den ene eller den anden måde.

For mit vedkommende var der til sidst kun to valgmuligheder: At forsætte som hidtil og med al sandsynlighed "gå i stykker" af det. Eller foretage de fornødne valg og fravalg og få sat den rette kurs for mit liv.

Så jeg "afslørede" min indre hemmelige undercover-agent. Lod hende komme frem i lyset og valgte den kurs der for mig var den rette: Mig og min musik.

Ikke at det altid er lige nemt at leve med det valg, men i det mindste er det ærligt.

Læs det sidste afsnit i serien: Ikke for tryghedsnarkomaner

Bliv VIP og lyt til Out of Sync lige her... 

For noget tid siden var den Månedens Sang, som er et eksklusivt privilegium for mine VIP's. Som VIP får du bl.a. udvalgte sange til at downloade, du får sangenes baggrundshistorier og du får røverhistorier fra et musikerliv. Og meget, meget mere... Start videoen og skriv dig på, når tilmeldingsboxen popper op.

 

Check også lige din mail. For at komme helt ind i VIP-klubben og få adgang til alle de andre lækkerier, skal du lige bekræfte din tilmelding via en mail, som rammer din indbakke lige nu.