Spil Dansk i uge 44 er den årlige fejring af dansk musik
I Spil Dansk-ugen fejrer den danske musikbranche dansk musik i alle dens mange forskellige afskygninger. En del af landets kommuner deltager særligt aktivt i fejringen ved at købe en såkaldt Spil Dansk-kommunepakke. Er din kommune Spil Dansk-kommune i år? Det kan du se på denne liste...
En Spil Dansk-kommunepakke består af et udvalg af forskellige typer af koncerter, workshops, artist talks og andre former for arrangementer med dansk musik i fokus. Til disse arrangementer har Spil Dansk en række forskellige kunstnere i deres katalog. Her fra udvælger kommunerne de kunstnere de vil have til at optræde til de forskellige events i Spil Dansk-ugen.
Dette kunstner-katalog er jeg med i - check min profil ud her...
Som Spil Dansk-kunstner kan de forskellige kommuner vælge at få mig ud - både til traditionelle koncerter, men også til bl.a. hjemmekoncerter, artist talks/live interviews og workshops i sangskrivning.
Har du indflydelse på din kommunes valg af Spil Dansk-kunstnere?
De forskellige kommuner har jo deres procedurer for udvælgelse af de kunstnere de vil have ud til deres Spil Dansk-arrangementer. Disse beslutninger bliver taget i for eksempel en form for udvalg eller sekretariat. Og sådan et udvalg består jo af nogle personer.
Er du en sådan en person, som sidder med i et lokalt Spil Dansk-udvalg eller sekretariat?
Hvis du er med til at tage beslutninger om hvilke Spil Dansk-kunstnere I skal have til at optræde, må du meget gerne gøre de folk du sidder i udvalg med, opmærksom på min eksistens - og ikke mindst lægge et godt ord ind for mig. Hvis du ikke kender min musik i forvejen, så check gerne min youtube-kanal...
Arranger selv en Spil Dansk-koncert
Der er også kommuner, som på egen hånd er med til at markere Spil Dansk, selvom de ikke køber en kommunepakke. Eller lokale foreninger og privatpersoner, som laver Spil Dansk-events helt på eget initiativ.
Her er du/I/man selvfølgelig også velkommen til at kontakte mig og høre om jeg har tid til at komme og spille for jer (både i Spil Dansk ugen og i det hele taget). Jeg spiller både solo og med band - og for voksne eller for børn.
Og du kan endda få 500 kr. i rabat på min hyre (normal startpris kr. 2049,-) hvis du melder dig til min VIP-mailingliste. Se her hvordan...
Må man godt synge på engelsk i Spil Dansk-ugen?
"Jamen, June - du synger jo mest på engelsk... Kan man det, når det er Spil Dansk?"
Ja. Det kan man sagtens. Man kan også synge på fx svensk, russisk, kinesisk eller swahili. Eller spille instrumental musik, helt uden tekst og sang. Det hedder jo netop Spil Dansk (og ikke Syng Dansk). Formålet med Spil Dansk er, at fejre og sætte fokus på al den skønne musik der er skabt - og skabes af af danske sangskrivere og komponister. I alskens genrer, stilarter og lige det sprog man har lyst til at udtrykke sig på.
Vi ses i uge 44!
Læs mere på www.spildansk.dk